Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

For første gang i 173 kampe: Guardiola med sjældent valg i West Ham-skuffelse

Af Asbjørn Sigsgaard
24.10.2020 Kl. 14:09
Ikke siden oktober 2017 har Pep Guardiola sendt de samme 11 spillere på banen i to kampe i træk. Det skete i dag mod West Ham

Pep Guardiola er ikke en mand, der er bange for at rotere sin startopstilling. Mildest talt. For ikke siden oktober 2017, hvor den samme startopstillinge blev benyttet mod Stoke og Napoli, har spanieren sendt det samme Manchester City-hold på banen. 

Indtil i dag, hvor The Citizens stillede op med præcis de samme 11 spillere mod West Ham som startede inde i onsdagens 3-1 sejr mod FC Porto i Champions League. På trods heraf var det dog indskifteren Phil Foden, der fik City tilbage i kampen, da han kort efter pausen udlignede til 1-1 efter Michail Antonios fremragende åbningsmål for The Hammers. 

Og der går nok en rum tid før Guardiola igen eksperimenterer med ikke at eksperimentere med startopstillingen. For kampen endte 1-1, og det var første gang i 10 kampe mod West Ham, at han ikke har taget alle tre point. 

Manchester City har blot otte point efter fem kampe i Premier League.

 

 

 

Annonce