Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Først Hudson-Odoi: Nu er endnu en Premier League-stjerne anklaget for gruppevoldtægt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2020 Kl. 10:41
En kvinde påstår ifølge Daily Star at være blevet udsat for gruppevoldtægt af en Premier League-spiller og dennes venner til en fest.

En unavngiven Premier League-spiller er blevet anklaget for at have taget del i en gruppevoldtægt under en fest, skriver Daily Star.

Det sker præcist en uge efter, at Chelsea-talentet Callum Hudson-Odoi ligeledes blev anklaget for at have voldtaget en kvinde i sin lejlighed.

Kvinden, som har anmeldt den seneste episode til politiet, er overbevist om, at nogle havde puttet stoffer i hendes drinks, hvorefter hun angiveligt skulle være blevet voldtaget af en endnu unavngiven Premier League-stjerne – og muligvis også vedkommendes venner, som var til stede til festen.

Hun er blevet afhørt af betjente og skulle også være blevet undersøgt af læger, inden politiet nu har igangsat en efterforskning af beskyldningerne, men politiet har hidtil nægtet at kommentere på, hvorvidt en spiller er blevet afhørt endnu eller ej.

Det formodede offer skulle have fortalt, at hun var vågnet op nøgen dagen efter festen i en seng med en Premier League-spiller, som fortalte, at de havde haft sex. Noget, kvinden ikke har nogen erindring om.

Måske fordi hun – efter eget udsagn – kunne have indtaget stoffer uvidende via sin drink. En ven af kvinden fortæller følgende om hendes opførsel under festen.

– Hun kunne knap nok stå op natten inden, så der er ingen chance for, at hun har givet sit "ja" til sex, lyder det fra kilden til Daily Star.

Det er altså anden episode på kun en uge, hvor en Premier League-spiller anklages for voldtægt.

Callum Hudson-Odoi blev arresteret natten til sidste søndag, men blev senere løsladt for kaution. Efterforskningen af Chelsea-talentet skulle dog stadig være undervejs.

 

 

 

Annonce