Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Først Griezmann: Nu sætter Barca også Dembélé til salg - prisen er sat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.03.2020 Kl. 12:38
FC Barcelona skulle have sat endnu et af sine dyreste køb til dato til salg.

Ousmané Dembélé lignede længe en af verdens mest lovende spillere, men siden sit både store og dyre skifte til FC Barcelona har franskmanden været udsat for den ene skade efter den anden.

Derfor har minutterne på banen været alt for få, og den catalanske storklub skulle nu være klar til at begrænse tabet på den franske offensivspiller, der nu skulle være sat til salg.

Det skriver spanske AS.

Dembélé har tidligere været sat i forbindelse med blandt andre Arsenal og Liverpool, hvor Jürgen Klopp tidligere har udtalt sig ekstremt positivt om den driblestærke franskmand – som han dog ikke forventede, ville blive tilgængelig på transfermarkedet.

Men tiderne ændrer sig, og FC barcelona skulle i dag ikke kræve meget mere end €80 millioner for den 22-årige winger. AS noterer sig dog, at de spanske mestre formentligt er klar til at sælge for mindre.

For i den spanske klub skulle franskmandens mange skader være blevet til en intern joke, skriver det spanske medie.  Ledende klubskikkelser skulle efter sigende joke med, hvornår Dembélé igen er skadesfri, så han kan blive sat på transfermarkedet.

Selv skulle Dembélé være ivrig efter at skifte til Premier League, hvor Arsenal lige nu udviser interesse.

Annonce