Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Følger Zlatan og Bale: Tusindvis af spillere er klar til at protestere mod EA Sports

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.11.2020 Kl. 14:26
Ifølge The Athletic står massevis af spillere klar til at protestere over EA Sports' brug af deres billeder og udseende i FIFA 21.

Mandag meldte både Zlatan Ibrahimovic og Gareth Bale ud, at det var på tide at undersøge, hvorvidt EA Sports havde ret til at bruge deres navn og ansigt i FIFA 21.

Ifølge The Athletic er tusindvis af spillere verden over nu klar til at følge trop og protestere. Kilder fortæller til mediet, at en voksende antal spillere ikke føler, at de har givet deres tilladelse til, at EA Sports kunne bruge dem i det virtuelle fodboldspil.

Brugen af fodboldspilleres billedrettigheder er en ret kompliceret størrelse, men The Athletic skriver, at for at EA Sports lovligt kan bruge billederne af Gareth Bale og Zlatan Ibrahimovic, skal spiludgiveren have en specifik aftale enten med den individuelle spiller eller spillerens klub.

At dømme ud fra Ibrahimovics reaktion på de sociale medier, har EA Sports i hvert fald ikke anskaffet sig rettighederne ved at forhandle med spilleren selv. Spørgsmålet er så, om EA har en aftale med AC Milan.

EA Sports er kommet med følgende udmelding:

– Vi er opmærksomme på snakken omkring tilladelse af spillere i EA Sports. De ting, der bliver beskrevet på de sociale medier, er et forsøg på at skabe konflikt for FIFA 21 gennem tredjeparter og har ikke meget med EA SPORTS at gøre. 

– For at gøre det helt klart, så har vi kontraktmæssige rettigheder til at inkludere alle spillere, der er i vores spil. Som nævnt tidligere får vi tilladelser gennem ligaerne, holdene og individuelle spillere. Som tilføjelse arbejder vi sammen med FIFPro for at sikre, at vi kan inkludere så mange spillere som muligt for at kunne skabe det mest autentiske spil. I disse tilfælde (Zlatan Ibrahimovic og Gareth Bale, red.) er vores tilladelse til at bruge disse spillere kommet gennem en klubaftale med AC Milan samt vores eksklusive partner Premier League, som også inkluderer alle spillere fra Tottenham.

Annonce