Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fodboldagent om Pogba-kommentarer: Du har intet vundet, Scholes

Af Rasmus Bendrup
21.08.2018 Kl. 16:51
Phil Smith, der er en britisk fodboldagent, mener ikke, at Paul Scholes kan tillade sig at kritisere Paul Pogba.

Paul Scholes og Paul Pogbas agent, Mino Raiola, er ikke bedste venner for tiden. Det ligger fast efter at Scholes offentligt kritiserede Paul Pogba efter Manchester Uniteds 3-2-nederlag til Brighton.

Efterfølgende var Raiola særdeles spydig på Twitter, hvor han skrev, at Scholes ikke ville være i stand til at se en leder, selv hvis Winston Churchill stod lige foran ham.

Det har skabt stor polemik, og blandt andre Gary Neville har blandet sig, og bedt Pogbas agent om at holde bøtte. 

Nu er der endnu en person, der puster til Scholes-ilden, da Phil Smith, som er en britisk fodboldagent, til TalkSport forklarer, at Paul Scholes bør vise Pogba mere respekt.

– Jeg synes, at Paul Scholes bør vise mere respekt. Han var en stor spiller for United og en legende, men Pogba er en topklasse spiller, og har lige vundet VM. Men så vis mig dine medaljer, Paul Scholes! Faktum er, at han intet vandt med England, og at han ikke har vundet noget i lang tid. Der er ikke mange VM-vindere i verden, og Paul Scholes er heller ikke én af dem, lyder den kontroversielle udmelding.

Annonce