Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere rige amerikanere: Premier League-klub står til at blive overtaget

Af Jeppe Augustsen
23.09.2020 Kl. 15:41
Det forlyder, at et amerikansk investeringsfirma er i færd med at overtage Burnley.

Flere af de nuværende Premier League-klubber ejes af amerikanere, og nu kan flere amerikanere være på vej.

Reuters erfarer, at det amerikanske investeringsfirma, ALK Capital LLC, er i forhandlinger om et køb af Burnley.

Burnley har på nuværende tidspunkt engelske ejere med Mike Garlick som hovedaktionær. 

Reuters skriver, at mange amerikanske investorer henvender sig til Premier League-klubberne, men forhandlinger om købet af Burnley er på et seriøst stadie. 

ALK Capital LLC er ledet af Alan Pace, der var præsident for Major League Soccer-klubben, Real Salt Lake. 

Sammen med landsmanden Dave Checketts forsøgte han at købe Sheffield United, men uden held. Nu prøver han at erhverve The Clarets. 

Annonce