Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere problemer: United-spiller rasende - vil væk nu

Af Emil Plovgaard
25.01.2022 Kl. 18:48
Han frygter at ende på bænken hele foråret.
Jesse Lingard er i løbet af den seneste stund blevet meget vred over den behandling, han modtager fra Manchester United.
 
Han vil have klubben til at give det grønne lys i forhold til et skifte til Newcastle – og gerne så hurtigt som muligt.
 
Det skriver The Telegraph.
 
Den engelske offensivspiller føler ikke, at han bliver respekteret tilstrækkeligt hos United, hvor han har tilbragt de seneste to årtier, når man ser bort fra en række lejeophold til blandt andre Brighton og West Ham.
 
29-årige Lingard fik ikke lov til at skifte til hverken West Ham eller Tottenham, fordi United mener, at de to klubber er konkurrenter i kampen om en placering blandt rækkens fire øverste klubber.
 
Og nu frygter spillerens agenter, at han bliver placeret på bænken hos klubben i den resterende del af sæsonen i stedet for at skifte til Newcastle på en lejeaftale.
 
Lingards kontrakt med Manchester United udløber ved udgangen af denne sæson, og forhandlinger om en eventuel forlængelse blev angiveligt afbrud sidste år.
 
The Telegraph skriver endvidere, at Newcastle også har forhørt sig i forhold til Anthony Martial og Donny van de Beek.
 
Annonce