Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flere Premier League-kampe kan blive vist i næste sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
04.04.2020 Kl. 07:25
Sky Sports og BT Sport vil bede Premier League om lov til at vise flere kampe i næste sæson. Det sker i stedet for at bede om en stor rabat nu.

Rettighederne til at vise Premier League-fodbold i England tilhører Sky Sports og BT Sport, og det har de til sammen betalt 42 milliarder kroner for.

Derfor koster det også dyrt for rettighedshaverne, at der ikke spilles kampe i øjeblikket, men i stedet for at bede Premier League om en rabat, har de to mediegiganter en anden idé.

Det skriver Daily Mail.

Sky Sports og BT Sport vil bede Premier League om retten til at kunne sende flere kampe i næste sæson, end de egentlig har lov til under den nuværende kontrakt.

Det skal blandt andet ses som en mulighed for at få forbrugere til at genoptage de medlemskaber, der er blevet sat på pause i øjeblikket, hvor Premier League er suspenderet.

Om det kan betyde, at der også vil blive vist flere Premier League-kampe på dansk fjernsyn i næste sæson, er vi ikke klar over.

Annonce