Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Firmino: Det har været min bedste sæson i min karriere

Af Jeppe Augustsen
16.05.2018 Kl. 07:59
Roberto Firmino håber på at slutte en fantastisk sæson af med en triumf i Champions League.

Det er Mohamed Salah, der har løbet med det meste af opmærksomheden i Liverpool i denne sæson, men en spiller, som i den grad også har haft en stor betydning for holdets succes, er Roberto Firmino.

I Premier League blev det til 15 mål og 7 assists, hvilket er en forbedring ift. sidste sæson, hvor det blev til 11 mål og 7 assists. 

Liverpool-angriberen beskriver det som sin bedste sæson nogensinde, og han håber på at kunne slutte af med en triumf i Champions League.

– Denne sæson har været den bedste som professionel fodboldspiller, men jeg er stadig lidt rastløs, fordi jeg vil hele tiden være bedre, siger Firmino til klubbens hjemmeside.

– Det vil være et unikt øjeblik at vinde Champions League-finalen. Det er et specielt trofæ, fordi det er Champions League. Hvis vi skulle være så heldige at vinde, vil det være et følelsesladet øjeblik for mig og holdet, slutter Firmino.

Liverpool møder Real Madrid i Champions League-finalen den 26. maj.

Annonce