Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Firmino 2.0: Liverpool holder nøje øje med målfarlig brasilianer

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2020 Kl. 15:39
Liverpool holder angiveligt meget tæt øje med den brasilianske angriber, Carlos Vinicius, som imponerer i Benfica.

Sommerens transfervindue hos Liverpool bliver formentlig ikke supertravlt, men et par nye spillere kan der dog lande hos the Reds.

 En mulighed er, at offensiven skal styrkes i bredden, og nu nævnes endnu en spiller som en mulighed for Jürgen Klopps mandskab. Den portugisiske avis, O Jogo, rapporterer således, at Liverpool holder skarpt øje med Carlos Vinicius.

Den 24-årige brasilianer har imponeret i stor grad, siden han skiftede fra Napoli til Benfica sidste sommer, og det har nu efter sigende fået Liverpool til at overvåge, hvordan han præsterer i den portugisiske storklub.

Carlos Vinicius er brasilianer ligesom Roberto Firmino, og han spiller også rollen som 9’er. Men det er ikke de eneste ligheder, der er mellem de to spillere. Benfica-profilen har nemlig heller ikke kun øje for sin egen chance, hvilket 12 assists i indeværende sæson bevidner om.

Det er også blevet til 19 scoringer fra Carlos Vinicius i denne sæson, hvilket også fortæller en historie om, at han ved, hvor målet står.

Han har kontrakt med Benfica til sommerens 2024, og hans nuværende frikøbsklausul lyder på omtrent 750 millioner kroner.

Annonce