Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fire skarpe spilforslag til weekendens Premier League-kampe

Af Redaktionen
29.12.2017 Kl. 03:18
Så er vi klar med forslag til udvalgte Premier League-kampe i weekenden.
Lørdag kl. 16.00 – Bournemouth – Everton – X – 3,20 @ bwin

Everton-eksperimentet fik lidt flere penge på kistebunden, da The Toffees med 0-0 mod West Bromwich i sidste runde tog det tredje uafgjorte resultat i løbet af de sidste fem kampe.

Nu venter så en udekamp mod Bournemouth, der står med 2-3-5 efter de første 10 kampe på Vitality Stadium. Her har Everton været på besøg to gange i Premier League-regi med en 3-3-uafgjort i 2015 samt et 0-1-nederlag i september sidste år som facit.

Bournemouth har spillet uafgjort i halvdelen af de sidste seks kampe, og X’et er da også vanen tro anbefalingen i Everton-eksperimentet, der nu er oppe på en tilbagebetaling på 194 procent.

Det er i øvrigt et pænt stykke over udbyttet fra henholdsvis 2015/16 (146 procent) og 2016/17, hvor eksperimentet betalte 147 procent tilbage.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
Indskud i denne runde: 10 kr.
Samlet indskud: 1.040 kr.
Samlet gevinst: 2.012 kr.
Profit: 972 kr.

Lørdag kl. 16.00 – Watford – Swansea – Watford scorer over 1,5 mål – 1,85 @ bwin

Watford håber, at 2-1-sejren over Leicester kan blive en tilbagevenden til niveauet fra sæsonens første tre måneder, hvor The Hornets lignede en seriøs udfordrer til den ellers så fasttømrede top 6-enhed i ligaen.

Og chancerne for at bygge oven på sejren er bestemt til stede, når Swansea kommer på besøg efter en serie bestående af tre nederlag og en enkelt uafgjort i de sidste fire kampe.

Swansea har netop fået ny manager i form af Carlos Carvalhal, der er kendt som en forholdsvis offensiv manager. Han kommer fra Sheffield Wednesday, som blot kan prale af fem clean sheets i denne sæsons 24 kampe.

Watford har scoret mindst to mål i halvdelen af holdets hjemmekampe. Og selv i kriseperioden scorede holdet altså mål på eget græs mod stærke hold som Manchester United og Tottenham.

Swansea har lukket mindst to mål ind i fem af de sidste seks udekampe, så vi tror på, Watford rider videre på selvtilliden fra den tiltrængte sejr over Leicester med mindst to scoringer, selv om holdet stadig er hårdt ramte af skader.

Lørdag kl. 16.00 – Huddersfield – Burnley – X – 3,10 @ bwin

Burnley spillede en forrygende 1. halvleg på Old Trafford, men mistede initiativet og to point efter pausen, hvor Jesse Lingard ad to omgange omsatte Manchester Uniteds intensiverede pres til scoringer.

Huddersfield skuffede med 1-1 mod Stoke i sidste runde, men holdet har stadig kun tabt til Tottenham, Manchester City og Chelsea på eget græs i denne sæson.
Burnley har kun tabt til Manchester City og Leicester på udebane, og dermed er banen altså kridtet op til det, der på forhånd ligner et tæt opgør.

Begge hold står med 2-2-2 efter de første seks kampe i december, og selv om begge managers på forhånd vil sige, de går helhjertet efter sejren, vil et uafgjort resultat næppe skuffe midt i julens tætte program.

Lørdag kl. 16.00 – Newcastle – Brighton – 1 – 2,10 @ bwin

Formkurven peger svagt opad hos Newcastle, selv om onsdagens sene kamp mod Manchester City gav et nederlag på 0-1. I denne sæson er et nederlag til City nemlig ingen skam, og faktisk var Newcastle kun en god håndfuld centimeter fra at snuppe det ene point, da Dwight Gayle headede en stor chance tæt forbi stolpen mod kampens slutning.

Nu venter så modstand af en helt anden kaliber i form af Brighton, som ikke har scoret mål i en eneste af de sidste fire udekampe. Statistikken på udebane hedder 2-1-7, og december har blot budt på fire point efter 0-0 mod Burnley og 1-0 over Watford i to kampe på eget græs.

Newcastle er stadig for uskarpe foran målet, og med 0-1-nederlaget til City har de sort/hvide ikke scoret mål i fire af de sidste fem hjemmekampe. Det kommer dog næppe til at kræve mange scoringer for Newcastle at tage sejren mod Brighton, der ikke selv har scoret 7 af 10 udekampe, mens holdet kun undergås af Swansea, når gælder antal afslutninger i løbet af sæsonen.

Newcastle står her med en gylden mulighed for at lægge lidt afstand til nedrykningsstregen, og til odds 2,10 ligner hjemmesejr et fint tilbud. Vovepelse kan i øvrigt overveje at kombinere hjemmesejren med et spil på, kampen ender med under 2,5 mål. Det giver odds 4,00 hos bet365.

 

Annonce