Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fire grunde: Derfor er DBU mod VM hvert andet år

Af Jeppe Augustsen
15.10.2021 Kl. 13:21
Sammen med flere af de nordiske lande melder DBU klart ud, at de mod idéen om at afvikle VM hvert andet år.

Inden for de seneste uger har der været snak om, at FIFA vil afvikle en VM-slutrunde hvert andet år.

Det vil ikke kun være VM for herrelandshold, men også kvinderne. 

Den tidligere Arsenal-manager, Arsene Wenger, som nu er ansat hos FIFA, er meget varm på idéen, men det er ikke tilfældet hos alle.

Sammen med fodboldforbundene i Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Islan melder DBU i dag ud, at de er mod idéen – og det er der fire grunde til.

1. Det giver flere kampe til i forvejen pressede spillere.

2. Det vil omkalfatre hele fodboldens økosystem, hvor de primære organisationer i fællesskab bliver enige om matchkalender mv.

3. Man kannibaliserer på turneringer, der virker: EM for herrer og kvinder bliver overflødiggjort, hvis der arrangeres unødvendige VM-turneringer hvert andet år.

4. EM og VM for kvinder vil blive presset ud af offentlighedens søgelys, når internationale herreturneringer afvikles hvert andet år.

De nordiske fodboldformænd er særlig bekymrede for udviklingen af kvindefodbold, såfremt idéen skulle blive til virkelighed.

Inden for de seneste år har kvindefodbold oplevet en massiv stigning, og det ville være synd at ødelægge.

– Kvindefodbold er i en fantastisk udvikling med sportslig udbygning, flere fans, større kampe og turneringer, flere kommercielle investorer og partnerskaber. Det sker i Danmark, i nordiske lande og mange andre steder. FIFA’s plan om VM hvert andet år vil ødelægge hele den udvikling og gøre det svært at komme videre med kvindefodbold, både i Danmark og særligt på verdensplan,” siger DBU-formand Jesper Møller.

– Vi oplever desværre, at FIFA ikke lytter særligt meget til de hensyn og indsigelser, vi påpeger fra DBU og andre UEFA-lande. Det er dybt problematisk, hvis så afgørende beslutning bliver tromlet igennem uden mulighed for at drøfte konsekvenserne. I allerværste fald og sidste instans kan man ikke udelukke, at det kan føre til, at forbund vil melde sig ud af FIFA i protest og manglende lyst til det nye set-up, lyder det fra Jesper Møller.

Annonce