Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.09.2020 Kl. 13:56

Tariq Lamptey forlod til Frank Lampards store frustration Chelsea i januar for at opsøge mere fast spilletid for Brighton, og det sats må siges at have givet pote.

Den 19-årige højreback står allerede noteret for tre assists i denne sæson, og det ville ikke være helt fejlagtigt at sige, at han hidtil har været sæsonens helt store gennembrudsstjerne.

I sådan en grad, at Bayern München også har fået øjnene op for den tidligere Chelsea-back. Ifølge Sport1 skulle de tyske treblevindere allerede være i kontakt med Lampteys agent, ligesom man også skulle have forhørt sig om muligheden for at signe den unge forsvarer hos Brighton.

The Seagulls ville foretrække at beholde stortalentet, som har kontrakt frem til 2023, men skulle ikke kræve mere end £22 millioner.  Det er alligevel også en pæn profit taget i betragtning af, at man kun betalte Chelsea £3 millioner for højrebacken.

Bayern München er på udkig efter en ny højreback. Deres førsteprioritet, Sergino Dest fra Ajax valgte i ellevte time at skifte til FC Barcelona i stedet, mens man angiveligt også ser Norwich-back Max Aarons som en potentiel kandidat.

 

Annonce