Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fik chancen fra start: Store roser til ung United-kant

Af Rasmus Leth
16.01.2022 Kl. 08:45
I fraværet af Cristiano Ronaldo og Marcus Rashford fik svenske Anthony Elanga en plads fra start i gårsdagens kamp. Det er efterfølgende blevet til store roser fra træner Ralf Rangnick.
Trods skuffelsen over at smide en 2-0-føring havde Rangnick roser til overs for unge Elanga, der fik muligheden fra start i kampen mod Aston Villa. 
 
– Han havde en god kamp (og, red.) viste præcis de ting, som jeg forventede, at han ville vise, og hvorfor jeg besluttede at spille ham fra starten, fortalte Rangnick efter kampen til Manchester United TV .
 
– Han arbejdede ikke kun hårdt defensivt, men havde to eller tre gode, hvis ikke store, muligheder for selv at score. Han bekræftede, hvorfor jeg besluttede at spille ham fra start. 
 
Elanga startede foran Jadon Sancho, men efter kampen henviste Rangnick til det tætpakkede program, der gør, at holdet må fordele spilletiden. 
 
– Vi har så mange kampe at spille, jeg tænker ikke på, hvem der er foran hvem. I dag var beslutningen at spille ham (Elanga, red.) fra start, men som sagt, vi har så mange kampe på vej, det kunne blive anderledes i næste kamp.
 
Næste kamp for Rangnick og United er ude mod Brentford onsdag aften. 
 
Annonce