Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fernando Torres’ karriere sluttede med kæmpe nederlag

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
23.08.2019 Kl. 16:11
Fernando Torres har spillet sin sidste kamp i karrieren, men kampen sluttede formentlig ikke, som den spanske stjerne havde håbet på.

Torres har netop spillet sin sidste kamp i en glorværdig karriere. Fernando Torres’ mandskab Sagan Tosu tabte med 6-1 til Vissel Kobe, som har Torres’ tidligere landsholdskammerater Andres Iniesta og David Villa på lønningslisten, skriver Sky Sports.

Den nu pensionerede angriber formåede ikke at slutte karrieren af med et mål. Sagan Tosus mål blev scoret af en anden gammel kending fra Premier League, nemlig Thomas Vermaelen der scorede selvmål.

Fernando Torres nåede at optræde for Liverpool og Chelsea i Premier League, hvor han havde sin storhedstid for Liverpool, men også oplevede store triumfer i Chelsea – her vandt han blandt andet Champions League.

Før han kom til England og Liverpool spillede ’’El Nino’’ for Atletico Madrid, som han også skiftede tilbage til, da karrieren var løbet af sporet i Chelsea. Han skiftede til sin sidste klub, Sagan Tosu, i juli 2018.

Før sin sidste kamp havde Fernando Torres disse ord:

– Jeg har vundet mange ting. Jeg har vundet respekt i fodboldverdenen, hvilket er det vigtigste for mig.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

THE END

Et opslag delt af 𝙵𝙴𝚁𝙽𝙰𝙽𝙳𝙾 𝚃𝙾𝚁𝚁𝙴𝚂 (@fernandotorres) den

Annonce