Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
15:01:2021 12:20
Fernandes sætter sindssyg rekord: United-stjernen er månedens spiller for fjerde gang

Bruno Fernandes har sat rekord, for aldrig før har en spiller vundet fire Player of the Month-titler i Premier League på et kalenderår.


Bruno Fernandes er fredag middag blevet kåret til Månedens Spiller i Premier League for december, og den portugisiske magnifico sætter dermed ny rekord. Aldrig før har en spiller formået at vinde fire Player of the Month-titler i Premier League på et kalenderår.

Manchester United-stjernen vandt sin første månedlige hæder tilbage i februar 2020, og han gentog bedriften igen i juni. Novembers titel tog han også, så med december-prisen i hånden er det nu anden måned i træk, portugiseren vinder.

Det vildeste er måske næsten, at Fernandes har vundet de fire priser på mindre end 12 måneder. Han gennemførte først sit skifte fra Sporting Lissabon den 29. januar, så reelt set er det fire titler ud af 11 mulige, som han har vundet.

Han ligger nu også allerede på en delt sjetteplads på listen over spillere, som har vundet flest Player of the Month-titler nogensinde. Den deler han med spillere som Dennis Bergkamp, Cristiano Ronaldo, Frank Lampard, Thierry Henry, Paul Scholes og Alan Shearer -  som altså brugte størstedele af deres karriere på at vinde fire gange sammenlignet med Fernandes' 11 måneder.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED