Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fernandes afviser Solskjær-skænderi: Det hele er løgn

Af Jeppe Augustsen
15.10.2020 Kl. 07:15
Bruno Fernandes har afvist, at han skulle have haft et skænderi med Ole Gunnar Solskjær under kampen mod Tottenham.

Bruno Fernandes blev skiftet ud ved pausen i Manchester Uniteds 1-6-nederlag til Tottenham.

Efterfølgende har der været rygtet om, at Bruno Fernandes skulle være havnet i et skænderi med Ole Gunnar Solskjær, som valgte at skifte ham ud.

Det bliver nu afvist af den portugisiske midtbanespiller.

– Der er blevet sagt meget den seneste tid. Først var det et skænderi med holdkammerater, og så var det kun med en holdkammerat. Nu er det et skænderi med Solskjær, siger Fernandes ifølge O Jogo.

– Det, der er blevet sagt, er ikke sandt. Jeg blev skiftet ud af tekniske årsager. Trænerne fortalte mig, at kampen stort set var færdig, og vi har mange kampe foran os. Jeg var ikke tilfreds, men jeg kunne forstå det, lyder det fra Bruno Fernandes.

Annonce