Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand slagter Jorginho: Han bidrager ikke med noget

Af Pelle Rigtrup
20.01.2019 Kl. 08:14
Rio Ferdinand kan ikke se, hvad Jorginho bidrager med på Chelseas mandskab.

Chelsea led i går et grumt nederlag til Arsenal på Emirates, hvilket efterfølgende fik Maurizio Sarri til at kritisere spillerne offentligt. 

Sarri er dog ikke den eneste, der retter kritik mod Chelsea-spillerne. 

Den tidligere Manchester United-profil Rio Ferdinand er således ikke begejstret for sommerindkøbet Jorginhos præstationer på banen: 

– Hvor mange assists har han i denne sæson? Han har lavet 2000 afleveringer, men ikke en eneste assist, siger han til BT Sport.

– Han er ikke god til at forsvare, og han kan ikke løbe. Mod Arsenal blev han igen overløbet.

– Så du har en spiller, der hverken giver dig noget defensivt eller offensivt. 

Trods de manglende assists kan Jorginho dog se frem til meget mere spilletid, da Chelsea endnu ikke har hentet en erstatning for Cesc Fabregas, selvom de er blevet kædet sammen med flere spillere. 

Næste opgave for London-klubben er på torsdag, hvor Tottenham venter i den ande Carabao Cup-semifinale. 

Annonce