Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand om den vigtigste Liverpool-spiller: Troede aldrig jeg skulle sige det

Af Jeppe Augustsen
19.02.2020 Kl. 08:35
Rio Ferdinand havde ikke regnet med, at han skulle udpege Jordan Henderson som den vigtigste spiller i Liverpool.

Liverpool har haft en forrygende sæson, hvor det i Premier League er blevet til 25 sejre ud af 26 mulige.

I studiet hos BT Sports blev Rio Ferdinand, Michael Owen og Peter Crouch bedt om at udpege den vigtigste spiller for Liverpool, og de var alle tre uenige.

– Jeg troede aldrig, jeg skulle sidde her og sige det, men det er Jordan Hednerson. Han har taget sit spil til et niveau, som ingen havde troet. Mens Fabinho har været skadet, har Henderson været fantastisk. Han kan alt, siger Rio Ferdinand.

– Hans indflydelse på og uden for banen er stor. Han vil ikke tillade, at niveauet falder, og hvis man ikke har en spiller som ham, bliver man ikke succesfuld.

Michael Owens valg falder i stedet på Virgil van Dijk.

– Hvad kan man sige? Der er ingen som ham. Han har hurtigheden og læser spillet. Han er også farlig i modstanderens felt. Der er ikke noget, som han ikke kan.

Peter Crouch vil gerne vælge flere, men han udpeger Sadio Mané.

– Vi kunne diskutere det hele dagen, men jeg går med Mané. Han er nøglen, der åbner døren, når de ikke kan åbne den. Ingen andre kunne have scoret det mål mod Norwich, lyder det fra Crouch.

Annonce