Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand: Kun én forsvarer i verden er ligeså stærk som Lukaku

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.06.2021 Kl. 10:23
Der er kun en enkel forsvarer i verden, som kan hamle op med Romelu Lukaku i en styrkeprøve, mener Rio Ferdinand.

Romelu Lukaku er en ordentlig kleppert at skulle håndtere for enhver forsvarsspiller, og Virgil van Dijk er den eneste midterforsvarer, der er i stand til at matche den tidligere Manchester United-profil i en styrkeprøve.

Det vurderer Rio Ferdinand efter at have set den belgiske stjerneangriber lege med Finlands prisgivede forsvarsspillere i mandagens sejr, hvor Inter-profilen også kom på tavlen.

– Lukaku kontrollerer bare situationerne med sin fysik. Så snart forsvarsspilleren rører ham, ved Lukaku, hvor han er, og så udnytter han det med sin styrke og power, siger Ferdinand til HITC.

– Jeg tror ikke, der er nogen forsvarer i verden udover Virgil van Dijk, der rent fysisk er i stand til at håndtere Lukakus fysik.

Det kan du sikkert godt få Sheffield Uniteds Oli McBurnie til at skrive under på. Angriberen sagde efter sit møde med Van Dijk til Sheffield Star:

– Jeg blev bumpet væk af Van Dijk og indså, at jeg blev nødt til at løfte noget mere bænkpres. Van Dijk havde det hele, og jeg følte mig som en lille pige imod ham.

 

 

Annonce