Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand er sikker: Aubameyang forlader Arsenal

Af Pelle Rigtrup
02.08.2020 Kl. 06:35
Rio Ferdinand forudser, at Pierre-Emerick Aubameyang snart er fortid i Arsenal.

Pierre-Emerick Aubameyang blev igen, igen helten for Arsenal, da The Gunners i går besejrede Chelsea med 2-1 i FA Cup-finalen. 

Angriberens fremtid er dog stadigvæk uvis, og efter kampen gjorde han ikke ligefrem Arsenal-fansene mere rolige, da han udtalte, at han lige nu kun ville fokusere på at fejre triumfen. 

Ifølge Premier League-legenden Rio Ferdinand var Aubameyangs svar et tydeligt tegn på, at den målfarlige angriber allerede har truffet en beslutning omkring fremtiden: 

– Han har allerede besluttet sig for at forlade Arsenal, siger Ferdinand ifølge London Evening Standard.

– Han udtalte, at han ville nyde triumfen med holdkammeraterne. Han lød som en spiller, der er på vej væk. 

Ferdinand sætter dog samtidig spørgsmålstegn ved, om det vil være en klog beslutning af Aubameyang:

– Arsenal skal gøre alt, hvad de kan for at beholde ham. Han var utrolig i dag. Arsenal-fansene elsker ham, og spørgsmålet er, om han kan få den samme kærlighed andre steder? 

Aubameyangs kontrakt med Arsenal udløber næste sommer. 

Annonce