Femårig aftale: Stjerne skriver under med Manchester United
Matthijs de Ligt nærmer sig et skifte til Manchester United.
Ifølge det tyske medie Fussball.news er den hollandske landsholdsstjerne nu nået til enighed om en femårig kontrakt med De Røde Djævle.
Manchester United er i øjeblikket i gang med at færdiggøre aftalen med Bayern München.
Erik ten Hags mandskab er efter sigende klar til at betale 373 millioner kroner for at sikre sig den hollandske stjerne.
Det var i særdeleshed i defensiven, at Manchester United havde sine udfordringer i den forgangne sæson, hvor man løb ind i et utal af skader til nøglespillere i bagkæden.
I den kommende sæson er klubben desuden uden den firedobbelte Champions League-vinder Raphaël Varane, der nærmer sig en aftale med den italienske Como efter kontraktudløb på Old Trafford.
Efter alt at dømme bliver franskmanden erstattet med De Ligt, der har vundet ligatitler i Holland, Italien og Tyskland.
De Ligt er allerede enig med Manchester United om en aftale, der gælder frem til sommeren 2029.
De Ligt tjener i øjeblikket omkring 122 millioner kroner om året hos Bayern München.
Det ventes, han går ned i løn hos Manchester United, men det er endnu uvist, hvor meget, han er villig til at strække den.
I den forgangne sæson sluttede klubben på en historisk dårlig ottendeplads. Man skal dog spille europæisk fodbold, da man sikrede sig adgang til den kommende sæsons Europa League efter en finalesejr over Manchester City i FA Cuppen.
Erik ten Hag og kompagni arbejder i øjeblikket på at sikre sig yderligere tre signings.