Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem navne på blokken: Hvem bliver Newcastles næste sportsdirektør?

Af Emil Plovgaard
14.10.2021 Kl. 19:23
Newcastle skal ikke bare have ny træner, men også ny sportsdirektør.
Newcastle skal føres ind i en ny tidsalder, og derfor er klubben på udkig efter, hvem der skal være ny sportsdirektør.
 
En kommende sportsdirektør vil tilføre nye, tekniske aspekter i en ny æra fra klubben og samtidig være chef for den manager, der kommer til at erstatte Steve Bruce.
 
Newcastle står overfor en stor udskiftning i spillertruppen, og det bliver også sportsdirektørens job at finde de bedste spillere til en god pris.
 
I alt fem navne er på blokken hos The Magpies, der så småt er påbegyndt jagten efter en ny sportsdirektør.
 
Således nævnes Ralf Rangnick, Michael Edwards, Frank McParland og Jason Wilcox som værende i spil til jobbet, mens Sky Sports News inkluderer Luis Campos, der tidligere har haft stor succes i både Lille og Monaco.
 
Mens jagten på en ny sportsdirektør er gået ind, lader jagten på en ny træner vente lidt på sig.
 
Manager Steve Bruce har nemlig endnu ikke fået sparket, og derfor spekuleres der i, om han måske får lov til at få sin kamp nummer 1.000 som manager, når Newcastle søndag møder Tottenham.
Annonce