Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem forsvarere er på listen: Så meget er Liverpool klar til at investere på januarsigning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.10.2020 Kl. 09:21
90 Min skriver, at Liverpool har givet Jürgen Klopp grønt lys til at hente en ny forsvarer til januar.

Liverpools scouts har arbejdet intenst på at identificere forstærkninger til midterforsvaret, siden klubben solgte Dejan Lovren, men efter Virgil van Dijks skade er arbejdstimerne kun blevet forlænget.

Klubledelsen har nemlig givet grønt lys til, at Jürgen Klopp kan investere i en ny midterforsvarer midtvejs i sæsonen. Det erfarer 90 Min.

Fem spillere er i klubbens kikkert. Det drejer sig angiveligt om Ozan Kabak fra Schalke 04, Pau Torres fra Villarreal, Mykola Matvienko fra Shakhtar Donetsk, Jules Kounde fra Sevilla og Dayot Upamecano fra RB Leipzig.

Fælles for alle er, at de er unge, har et stort udviklingspotentiale – og måske ikke koster det hvide ud af øjnene endnu. Liverpool håber på, at man kan anskaffe sig en af disse for et budget på omkring £40 millioner, men er samtidigt klar over, at man måske bliver nødt til at betale mere for den bedste kandidat.

Særligt Jules Kounde og Dayot Upamecano vil næsten med garanti koste mere, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at hente dem til januar.

 

Annonce