Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fekirs tidligere agent: Han lyver om Liverpool-skiftet

Af Anton Røjmer Dalsgaard
11.09.2019 Kl. 10:27
Nabil Fekirs tidligere agent, Jean-Pierre Bernes, mener ikke, at spilleren fortæller sandheden om, hvorfor skiftet til Liverpool ikke blev til noget.

Jean-Pierre Bernes, der er tidligere agent for Nabil Fekir, mener ikke, at hans tidligere repræsentant fortæller sandheden, når der bliver snakket om, hvorfor skiftet til Liverpool ikke blev til noget.

– Han må stoppe dette show og stoppe med at tro, at folk er fjolser. Alle ved, hvad der skete. Transferen til Liverpool blev ikke til noget af to grunde, siger Bernes ifølge Metro og fortsætter:

– Den første grund var hans knæ, selvom den engelske klubs ledere var villige til at arbejde på det. Den anden er optrædenen af en udenlandsk pseudo-repræsentant, der efterspurgte, at forhandlingerne blev genoptaget, når kontrakten var på plads.

Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, har tidligere udtalt, at skiftet ikke blev til noget, fordi det tog for lang tid at forhandle en kontrakt på plads.

Fekir selv påstår, at han slet ikke ved, hvorfor skiftet ikke blev til noget.

Mange troede i begyndelsen, at det havde noget med Fekirs dårlige knæ at gøre, men det afviser spilleren selv.

– Det, der blev skrevet, var ikke sandt. Mit knæ har det fint. Jeg fik det tjekket på Clairefontaine, og mit knæ blev ikke engang nævnt, udtalte Fekir.

Derfor forbliver det angiveligt det stadig uvist, hvorfor Nabil Fekir ikke gennemførte sit skifte til Liverpool. 

 

 

Annonce