Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FEJLET LÆGETJEK: Stor Premier League-transfer er i fare

Af Gustav Tornby
16.10.2020 Kl. 10:49
West Hams køb af Said Benrahma er nu tvivlsomt efter algerieren fejlede sit lægetjek.

Meget har været sagt og skrevet om Said Benrahmas forestående skifte til West Ham.

Brentford og West Ham var ellers blevet enige om en pris omkring £30 millioner for kantspilleren, der tog The Championship med storm i sidste sæson. 

Det interne transfervindue i England lukker i dag fredag, hvorfor handlen skulle gennemføres i dag, hvis Benrahma skal optræde for The Hammers i denne sæson. 

Men nu er der kommet problemer i forbindelse med skiftet. 

Darren Lewis, journalist hos Daily Mirror, skriver nemlig, at Said Benrahma har fejlet lægetjekket forud for skiftet, hvorfor skiftet nu er i jeopardy. 

Skiftet kan stadigvæk gå igennem alligevel, skulle West Ham beslutte sig for det, men det er i hvert fald sikkert, at situationen ikke er optimal for The Hammers og David Moyes. 

Annonce