Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCM kræver højt beløb for Cajuste: PL-klub 'overvejer' bud

Af Emil Eire Frerk Olsen
31.07.2021 Kl. 08:09
FC Midtjylland forsøger at presse appelsinen i transfersagaen vedrørende Jens-Lys Cajuste.

FC Midtjyllands 21 årige svenske midtbanespiller Jens-Lys Cajuste er pludselig blevet et brandvarmt emne i England efter en fin sæson i Danmark, og frem for alt, optrædener for Sverige under EM.

Efter Midtjyllands ekseptionelle sejr over Celtic i ekstra tid i onsdags, udtalte midtjydernes sportsdirektør Chritian Steinlein sig om interessen i Cajuste. Her forlød det, at man samlet søger 200 kroner for svenskeren samt nigerianske Frank Onyeka.

Onyeka er allerede skiftet til Brentford for 75 millioner kroner, hvorfor Cajustes prisskilt indikeres at ligge i omegnen af 125 millioner kroner.

Ligesom det har været i løbet af den seneste måned, så er flere Premier League-klubber interesserede i FCM-profilen. Herunder Newcastle, der menes at føre løbet.

The Magpies har brug for en central midtbanespiller, da det stadig ikke er lykkes dem at lukke en leje aftale med Arsenals Joe Willock, der spillede et forrygende forår for klubben i fjor.

Den Newcastle-baserede avis The Chronicle erfarer hertil, at Newcastle studser på Cajustes prisskilt, men at man stadig 'overvejer' at hente spilleren.

Jens-Lys Cajuste ville være Newcastle-truppens anden svensker næst efter højre backen Emil Krafth, der i øvrigt også var med Sverige til EM.

Danske Elias Sørensen vil dog ikke nyde noget af Cajustes selskab, da han allerede har færdiggjort sit skifte til Esbjerg.

Annonce