Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fastfood-kæde gør Cristiano Ronaldo voldsomt til grin

Af Emil Plovgaard
06.12.2022 Kl. 08:09
De ser sig ikke tilbage og rister Cristiano Ronaldo på det groveste.

Cristiano Ronaldo bliver sat i forbindelse med et skifte til Al-Nassr fra Saudi-Arabien, og visse forlydender går på, at han allerede nu skulle have accepteret en aftale.

Den portugisiske verdensstjerne er i øjeblikket klubløs efter et dramatisk brud med Manchester United umiddelbart efter, at VM-slutrunden blev sat i gang.

De Røde Djævle og Ronaldo nåede således til enighed om at ophæve kontrakten, efter at Cristiano Ronaldo havde været hudløst ærlig i et interview med den engelske TV-vært Piers Morgan.

Et lukrativt skifte ligger dog altså nu forude, hvis man skal tro rygterne.

Et skifte til Mellemøsten vil betyde, at Ronaldo skal spille på samme hold som Cameroun-stjernen Vincent Aboubakar.

Og her mener fastfood-kæden Kentucky Fried Chicken – KFC – at Ronaldo skal spille andenviolin.

– Det er en god back-up til Aboubakar faktisk, skriver fastfood-kæden på sin Twitter-profil.

Aboubakar har i mange år været en profil hos FC Porto og Besiktas. Den tidligere Arsenal-målmand David Ospina er i øvrigt også på kontrakt hos Al-Nassr.

Selv må man dog formode, at 37-årige Cristiano Ronaldo forventer at blive det klare valg, hvis han skifter til Saudi-Arabien.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce