Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Farmand Mustafi: Nok bedst hvis Arsenal lader min søn smutte

Af Steffan Axelsen
23.08.2019 Kl. 18:14
Shkodran Mustafi har bedst af at blive solgt fra Arsenal, fortæller Arsenal-spillerens far og agent.

Shkodran Mustafi har ingen fremtid i Arsenal og skal snarest finde sig en ny klub.

Sådan lyder opfordringen fra Shkodrans egen far, Kujtim Mustafi, der også er sønnens fodboldagent.

Til Sky Germany fortæller Kujtim Mustafi, at hans søns dage i Arsenal synes talte.

– Shkodran har haft en fantastisk tid i Arsenal. Vi har stadig en kontrakt på to år endnu, og vi kan sagtens forestille os, at han fortsætter karrieren i London.

– Men det ville nok være bedst for begge parter at arbejde på et skifte. Det kræver dog i sagens natur en reaktion på transfermarkedet, lyder det fra Kujtim Mustafi.

Shkodran Mustafi kom til Arsenal fra Valencia i 2016 for £35 millioner.

Tilværelsen i London-klubben har budt på op- og nedture, men eftersom Arsenal på transferdeadline sikrede sig David Luiz fra Chelsea, ser fremtiden ikke lys ud for Mustafi.

Han menes derfor at følge i Laurent Koscielnys fodspor og skifte væk fra klubben.

Transfervinduet i lande som Spanien, Italien, Tyskland og Frankrig lukker mandag den 2. september.

Annonce