Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fantastisk: Tuchel betalte for operation og købte et hus til sin husholderske

Af Redaktionen
18.09.2021 Kl. 20:09
En god historie om Thomas Tuchel og tyskerens tidligere husholderske er kommet frem.

Man må tage hatten af for Thomas Tuchel. Ikke nok med at han har vundet Champions League med Chelsea, nu viser han sig også frem fra sin bedste side uden for grønsværen.

Ifølge Canal Sport har den tyske træner nemlig købt et hus til sin tidligere husholderske og betalt for, at hendes søn kunne få en hjerteoperation.   

Kort efter sin ansættelse i Paris Saint-Germain ansatte Thomas Tuchel en husholderske, som arbejdede på overtid for at få råd til sin søns operation.

Da Tuchel hørte om kvindens hårde arbejde for at kunne hjælpe sin søn, besluttede Tuchel sig for at betale for hjerteoperationen ud af sin egen lomme.

Og det stoppede ikke her.

Kort før sin fyring i den franske storklub købte han et hus til sin husholderske på Filippinerne, hvor hun havde drømt at få sin egen villa.

Annonce