Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fantastisk frustrerende: Her er 10 FIFA Ultimate-"legender" du aldrig glemmer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2020 Kl. 08:40
Vi har fundet 10 af de mest frustrerende FIFA Ultimate-kort gennem spillets historie.

Marvell Wynne – FIFA 12

I en udgave af FIFA, hvor pace var næsten alt, så er amerikanske Wynne måske et af de mest latterlige kort nogensinde.

96 i pace for en midterforsvarer med 6 i overall rating – vanvid.

Joseph Yobo – FIFA 10

Den tidligere Everton-spiller peakede åbenbart fysisk i FIFA 10, hvor han havde dette monster af et kort for en midterforsvarer.

Wallyson – FIFA 12

Hurtig, gusten og voldsomt sweaty. I virkeligheden har man ikke hørt meget til Wallyson, men han lever for evigt videre som en FIFA-legende.

Marcio Azevedo

Brasilianer. Tjek. Masser fart. Tjek. Femstjernede finter som venstreback. Tjek.

Azevedo var drømmen for alle skillers med et brasiliansk skill-team i FIFA 12.

Naldo – FIFA 16

Naldo var en legende i adskillige FIFA-spil, men måske mest i FIFA 16.

Tårnhøj og hurtig var han et monster både defensivt og offensivt på dødbolde, og så havde han et helt ekstremt maskulint skud, så man kunne også bruge ham på frispark.

Michel Bastos – FIFA 12

En personlig favorit. Femstjernede finter, løb som dagen var lang, scorede på alt inden- og udenfor feltet – medmindre…

Han havde en akilleshæl i form af sit etstjernede højreben, så han kunne næsten skovle ved siden af et frit mål med sit dårlige ben.

Chris Smalling – FIFA 17

Den mest undervurderede Premier League-forsvarer i nyere tid (IMO,) fik endelig lidt kredit i FIFA 17.

Smalling har aldrig kunnet aflevere en bold, hvilket kortet også afspejler, men fysisk har han altid været et bæst, og det var han også med dette kort.

Koblede man ham med Bailly, der også havde latterlig stats, så havde man virkeligt en defensiv, der kunne uddele bøllebank.

Nathan Delfouneso – FIFA 12

Dengang var han et stort talent og fik dermed dette formidable sølvkort, som kunne drive dig til vanvid.

I virkeligheden fik han aldrig niveauet til Premier League.

Anthony Martial – FIFA 17

Franskmanden scorede nærmest efter behag i denne udgave af FIFA, hvor Cristiano Ronaldo vel nærmest var den eneste opgradering til Manchester United-spilleren.

Han var spilleren på forsiden af spil-coveret, så det har nok været EAs måde at sige tak på.

Romain Alessandrini – FIFA 18

Hans normale kort var allerede en pestilens, og så besluttede EA sig for at please sit amerikanske publikum ved at give Alessandrini dette vamle kort.

En pestilens uden lige.

Annonce