Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fans var måske i omklædningen: Derfor var det med til at udsætte storkamp

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.05.2021 Kl. 17:38
Sky Sports skriver, at der var uvished om, hvorvidt protesterende Manchester United-tilhængere skaffede sig adgang til holdenes omklædningsrum på Old Trafford.

Vi får ikke Manchester United imod Liverpool at se denne søndag aften. Kampen er udsat, og i skrivende stund drøfter klubberne sammen med Premier League og de relevante myndigheder en ny dato for det traditionsrige opgør.

Spillerne fik aldrig muligheden for at forlade deres respektive hoteller i Manchester by, da demonstrerende United-fans blokerede deres spillerbusser. Netop spillerne, trænere og ansattes sikkerhed – eller mangel på samme – var en af hovedårsagerne til, at kampen nu er udsat.

Men derudover var der også uvished om, hvorvidt holdenes "Covid-19 bobler" var i fare for at blive sprunget, da der måske var en eller flere Manchester United-fans, som nåede at trænge helt ind i omklædningsrummene. Det skriver Sky Sports.

Skulle det være sket, risikerede begge hold potentielt at blive smittet med coronavirus. Det skulle også have været medvirkende til, at kampen blev udsat.

 

Annonce