Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fans kedede sig: Buhede og kastede med papirflyvere

Af Morten Bruun Jørgensen
18.11.2023 Kl. 13:37
Der var utilfredshed med det engelske fodboldlandshold fredag aften fra dele af fansene.

England vandt endnu engang en landskamp, men det var ikke nok for en del af de fremmødte tilskuere på Wembley fredag aften. 

For sejren på 2-0 mod Malta var alt andet end overbevisende, og det gjorde de engelske fans opmærksomme på undervejs i kampen. 

Ifølge The Telegraph lavede en lang række fans nemlig papirflyvere i ren kedsomhed, som de kastede på banen. 

 

Derudover blev der også igen buhet af Jordan Henderson, da han blev udskiftet – formentlig på grund af den tidligere Liverpool-anførers skifte til Al-Ettifaq i Saudi Arabien. 

Mod Malta, der må regnes som en af Europas ringeste fodboldnationer, tog det 64 minutter, inden det stjernespækkede engelske mandskab havde en afslutning inden for målrammen. 

Faktisk præsterede England blot 0,04 xG i første halvleg, hvor Malta til sammenligning stod for 0,14 xG. 

Det var også en kamp, hvor Harry Kane modtog et gult kort i et forsøg på at filme sig til et straffespark, og hvor Trent Alexander-Arnold spillede på midtbanen uden at imponere. 

Gareth Southgate indrømmede også efter kampen, at det ikke var en god præstation, men ligesom Kasper Hjulmand kan han glæde sig over, at EM-billetten er sikret. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Av, av, av: Danmark kan havne i skrækpulje til EM

2. Bizar situation: Nation skal tabe for at komme med til EM

3. Medie: Chelsea og Manchester City risikerer nedrykning fra Premier League

4. Et tidligt bud: Her er dit EM-hold, Hjulmand

5. Muligt chokskifte: Tidl. Chelsea-flop tilbage til Premier League?

Annonce