Fan blev tacklet: Ville have fat i træner
En fan forsøgte forgæves at konfrontere Steve Cooper midt under Leicesters Carabao Cup-kamp ude mod Walsall tirsdag aften.
Det skriver The Telegraph, der også har delt en video af fanen, som med 16 minutter igen løb ind over banen med retning mod Leicesters bænk.
Så langt nåede han dog aldrig, da Walsalls forsvarsspiller David Okagbue rev ham til jorden. Derefter kunne stewards ekskortere manden ud.
Læs også: City giver opdatering på Rodri
Ifølge The Telegraph var der undervejs blevet sunget ”dette er pinligt” og ”Cooper, Cooper, løs det” af Leicesters fans. Premier League-oprykkerne, som har fået en svær start på sæsonen, kunne ikke nedbryde deres modstandere fra League Two og måtte frem til straffespark, før de kunne booke billetten til fjerde runde.
– Det er fint. Du er nødt til at opbygge lidt credit hos fansene. De vil kun få mig til at arbejde hårdere. Jeg vil aldrig have et problem med fansenes meninger og reaktioner, fordi de har ret til det, sagde Cooper, som ifølge eget udsagn ikke så fanen, efter kampen.
– Vi kan klart spille bedre. Jeg vil ikke gemme mig fra råbene, intet problem med det. Jeg er endnu mere besluttet nu, end jeg har været før, og selv det var på dets maksimale.
Cooper blev i sommer ansat på en treårig kontrakt. Han havde været uden job, siden han sidste år blev fyret hos rivalerne Nottingham Forest efter 17 kampe med kun én sejr.
Sejrsløse Leicester ligger nummer 15 i ligaen med tre point for fem kampe.