Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fan-afstemning: Hvem skal være Chelseas nye anfører?

Af Kalle Thue Gregersen
17.08.2018 Kl. 21:30
Maurizio Sarri har endnu ikke tilkendegivet, hvem der bliver Chelseas anfører i denne sæson, og spørger man The Blues' fans, foretrækker de Eden Hazard.

Chelsea havde i en lang årrække en af de bedste kaptajner nogensinde i form af John Terry. London-klubben har dog haft svært ved at finde en permanent anførerafløser, siden Terry forlod Chelsea i 2017. 

Gary Cahill overtog tjansen, men den engelske midtstopper har ikke fået megen spilletid, og derfor har Cesar Azpilicueta oftest båret anførerbindet. 

Frem til denne sæson har der gået rygter om, at Eden Hazard ville få tildelt anførerbindet i håb om, at han bliver i klubben, og spørger man fansene, ser de også helst, at deres belgiske stjerne bliver klubbens nye kaptajn. 

Football.london startede en afstemning på Twitter, og her var resultatet entydigt. Ud af de 1227 folk, der stemte, stemte 68% på, at Hazard burde blive den nye Chelsea-anfører, mens den nuværende anfører, Gary Cahill, blot fik 1% af stemmerne. 

Hvem Sarri vælger som klubbens nye anfører, bliver vi nok klogere på, når Chelsea i weekenden møder Arsenal. 

 

Annonce