Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Falsk app står bag: Klub og United-profil afviser flirt med mindreårig pige

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.10.2020 Kl. 09:46
Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News skriver, at Brandon Williams og Manchester United har taget stærk afstand fra en video, som cirkulerer på de sociale medier.

Både Manchester United og Brandon Williams har onsdag morgen officielt taget afstand fra rygter cirkulerende på sociale medier om, at den 20-årige forsvarer skulle have flirtet med en 15-årig pige.

I en video på TikTok viser den formodede mindreårige pige med brugernavnet "Emilyjessixa," hvordan hun har modtaget billeder fra Manchester United-spilleren.

Billederne eller beskeder bliver ikke vist, og vi skal ikke kloge os på, om det er ulovligt at skrive til en 15-årig pige i Storbritannien eller ej. Men både Brandon Williams og Manchester United har her til morgen reageret for at fange historien i opløbet.

Manchester Uniteds melding er ifølge Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News:

– Manchester United er helt sikre på, at Brandon Williams ikke har været involveret i den formodede sociale medie-aktivitet, som er gået viralt. Klubben siger, at en falsk app er ansvarlig for videoen, skriver Luckhurst.

Samtidigt har Brandon Williams repræsentanter skrevet følgende i en udmelding:

– Brandon Williams kender til rygterne, som cirkulerer på Tiwtter. Brandon benægter på det kraftigste at have gjort noget galt. Beskyldningerne på Twitter er falske og æreskrænkende. 

– Brandon har bedt sine advokater tage handling, som de mener, er nødvendigt. 

Umiddelbart handler hele virakken om denne relativt intetsigende video, som er indlejret herunder: 

Annonce