Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Falder Lukaku over bolden? Bookmaker driller med tarvelige odds

Af Morten Bruun Jørgensen
05.12.2018 Kl. 13:02
Har du en tro på, at Romelu Lukaku vælter over bolden eller sender en afslutning ud til indkast mod Arsenal? Så kan du nu vinde penge på det.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Romelu Lukaku har haft svært ved at score for Manchester United på Old Trafford.

Angriberens seneste scoring på hjemmebane faldt den 31. marts mod Swansea, og sidenhen har han spillet mere end 15 timers fodbold på eget græs uden at få scoret et mål.

I den seneste tid er der derfor blevet gjort meget grin med den store belgier, men nu har det nået nye højder. Det er bookmakeren, Betfair, som har udbudt odds på seks forskellige ting, som Romelu Lukaku kan foretage sig i aftenens kamp mod Arsenal.

Romelu Lukaku har set uheldig ud ved en række tilfælde denne sæson, og hvis du tror, at han igen gør det på hjemmebane mod Arsenal i aften, så kan der være gode penge at hente.

Her er de odds, som Betfair udbyder til aftenens opgør:

Dribler bolden ud af spil – odds 3,00
Falder over bolden – odds 3,50
Bliver udskiftet i første halvleg – odds 6,00
Har en afslutning, der går ud til indkast – odds 8,00
Laver en assist til et Arsenal-mål – odds 34,00
Scorer et selvmål – odds 51,00

Du kan finde oddsene på Betfair under Spiller Specials.

Annonce