Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabinho fortæller: Derfor valgte jeg Liverpool frem for Manchester United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.03.2019 Kl. 09:26
Det var tanken om sambafodbold frem for penge, der drev Fabinho til Anfield frem for Old Trafford.

Fabinho har afsløret årsagen til, hvorfor rygterne om et skifte til Manchester United sidste sommer ikke endte med at holde stik –  bagmanden var nemlig Roberto Firmino.

Den 25-årige midtbanespiller var ellers rygtet stærkt til Manchester United, da José Mourinho angiveligt var desperat efter at tilføje endnu en defensiv midtbanespiller til sin trup.

Men næsten ud af det blå kunne Liverpool annoncere, at han i stedet havde valgt Anfield, hvilket Fabinho for første gang fortæller om til Sky Sports.

– Firmino havde en stor finger med i, at jeg skiftede til Liverpool, fortæller Fabinho.

– Inden mit skifte havde jeg snakket med ham om, hvordan klubben og byen var, og hvor de gode områder var henne. Det er altid rart at have landsmænd med dig, når du skifter til en ny klub, så mit venskab med ham har været vigtigt.

Tiden kort efter skiftet til Anfield foregik ikke helt efter planen, da Fabinho skulle bruge tid på at spille sig ind i startelleveren og omstille sig til tempoet i Premier League.

Det har dog ikke påvirket Fabinhos forhold til Jürgen Klopp negativt.

– Han er en træner, der forlanger meget fra sine spillere og er meget tæt med dem. Jeg synes, at både træneren og trænerstaben forsøger at få det bedste ud af os spillere, siger Fabinho. 

Annonce