AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
24:02:2020 22:53
Fabianskis smørhandsker hjalp Liverpool til sejr på Anfield

To tvivlsomme aktioner fra Lukasz Fabianski var medskyldige i, at Liverpool fik tre point på kontoen i dagens kamp mod West Ham.


West Ham var pisket til et resultat mod Liverpool på Anfield i aftenens kamp, da David Moyes' tropper inden kampen lå under nedrykningsstregen i Premier League.

Moyes havde blot hentet én sejr, efter at være kommet til klubben, og selvom det virkede som en uoverskuelig opgave at hente point mod Liverpool, som toppede ligaen, og lå hele 52 point foran West Ham inden kampen, så gjorde The Hammers sit for at hente et resultat.

Efter ni minutter var det dog Liverpool, der bragte sig foran, da Georginio Wijnaldum headede bolden i kassen, efter at Trent Alexander-Arnold serverede den på et sølvfad for hollænderen.

Wijnaldum fik dog en hjælpende hånd, da Lukasz Fabianski i West Ham-målet fik hånden på, men ikke fik reddet kastanjerne ud af ilden. 

Den føring varede blot to minutter, da West Ham efterfølgende skaffede sig et hjørnespark, som Issa Diop køligt headede præcist ind bag Alisson. Assisten blev leveret af Robert Snodgrass.

Efter 39 minutter kom Liverpool tæt på, da Virgil van Dijk på vanlig vis kom først på et hjørnespark, og han stangede bolden på overliggeren, og dermed stod der stadig 1-1.

Det varede dog kun til, at der var spillet 54 minutter. Her sendte Declan Rice nemlig en bold ind i Liverpools felt, hvor Pablo Fornals stod umarkeret, og overraskende kunne guide bolden ind i det lange hjørne til 2-1.

Dermed var der pres på ligaens førerhold, som skulle få endnu en hjælpende hånd af Fabianski efter 69 minutter. Andy Robertson kom nemlig fri i venstresiden, og spillede flot bolden bagud til Mohamed Salah, der var heldig med, at hans svage afslutning røg mellem både ben og arme på Fabianski, der ikke vil være tilfreds med sin aktion i situationen.

81 minutter inde i opgøret smed Sadio Mané så en spand koldt vand i hovedet på et bravt kæmpende West Ham-mandskab, da førnævnte Alexander-Arnold løb en afrettet afslutning op, og sendte et indlæg præcist ind til Mané, som nemt kunne spille bolden ind i et tomt net, og pludseligt stod der så 3-2 til værterne.

Mané scorede endnu engang efter 86 minutter, men VAR annullerede målet for offside, mens Alisson måtte levere en god redning blot to minutter senere, men der blev ikke scoret yderligere.

Dermed gav Liverpool førstehjælp til drømmen om at gå ubesejret igennem sæsonen, trods at The Reds absolut ikke imponerede på dagen. I tabellen fører Jürgen Klopps tropper nu ligaen med 22 point ned til Manchester City på andenpladsen, mens West Ham ligger under stregen med et point op til Aston Villa.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED