Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Får drømmen opfyldt: Pereira udtaget til det brasilianske landshold

Af Pelle Rigtrup
17.08.2018 Kl. 15:47
Manchester Uniteds Andreas Pereira er blevet udtaget til Brasiliens kommende venskabskampe.

Andreas Pereira kan inden længe få sin drøm opfyldt og få debut for det brasilianske landshold. 

Manchester United-spilleren er således blevet udtaget til Brasiliens kommende venskabskampe mod USA og El Salvador. 

Der har ellers været rygter om, at Belgiens landstræner, Roberto Martinez, var klar til at udtage Pereira, men midtbanespilleren drømmer efter sigende om at tørne ud for Selecao. 

Pereira er født i Belgien, men begge hans forældre er fra Brasilien, hvilket gør det muligt for ham at repræsentere det brasilianske landshold.

United-spilleren har optrådt for det belgiske U15-, U16- og U17-landshold, mens han har spillet for det brasilianske U20-landshold. 
 
Udover Pereira har landstræner Tite også valgt at udtage Liverpool-trioen Alisson, Fabinho og Roberto Firmino, Manchester Uniteds Fred og Chelseas Willian. En spiller som Manchester Citys Gabriel Jesus er ikke med, men det skyldes, at Tite gerne vil se en række nye ansigter an. 
Annonce