Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

For at få fans på lægterne: Premier League vil rykke 36. og 37. spillerunde

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.03.2021 Kl. 15:21
The Athletic skriver, at Premier League håber på at kunne rykke to af de sidste tre spillerunder en smule tilbage, så der kan være fans på lægterne.

Alle klubber skal have muligheden for at byde egne fans velkommen på stadion mindst én gang, før 2020/21-sæsonen slutter, hvis det står til Premier League. Derfor er håbet, at man kan overtale klubberne til at rykke både den 36. og 37. spillerunde tilbage.

Sådan som situationen er lige nu, har den engelske regering åbnet op for, at der atter må komme fans på stadion fra den 17. maj. Der er dog kun allersidste spillerunde, som finder sted efter den skæringsdato, så udeholdene når ikke at opleve fans på deres hjemmebane, medmindre de foregående spillerunder bliver rykket til efter den 17. maj.

Og det er det, Premier League foreslår, skriver The Athletic. Håbet er, at man kan rykke den 36. spillerunde til datoerne, hvor den 37. spillerunde skulle være fundet sted. I stedet skal den 37. spillerunde så afvikles mellem den 18-19. maj, mens 38. og sidste stadig finder sed søndag den 23. maj.

Ingen beslutning er endnu truffet, men forslaget et blevet drøftet løst med Premier League-klubberne, som alle skal være enige om ændringen.

 

Annonce