Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA understreger: Premier League-klubber kommer til at rykke ned

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.05.2020 Kl. 16:45
Nedrykning bliver en realitet for tre Premier League-klubber, selvom nogle skulle være fortalere for slet ikke at have nogle nedrykkere.

Premier League-klubberne og Premier League har haft på tale helt at annullere sæsonen eller måske opgive at lade tre klubber rykker ned, som det normalvis fungerer, på grund af coronakrisen.

Men at afslutte sæsonen uden nedrykkere kommer under ingen omstændigheder til at ske. Sådan skulle holdningen være til forslaget hos det engelske fodboldforbund, FA, som sidder med det sidste og afgørende ord.

Det skriver The Times.

Mindst én unavngiven klub skulle være for, at man helt opgav at rykke hold ned, men det engelske fodboldforbund skal give grønt lys til enhver ændring af op- eller nedrykningsspillet, før denne kan træde i kraft.

Og da det engelske fodboldforbunds bestyrelse ønsker at afgøre sæsonen på sportslig merit, selv hvis sæsonen skulle blive afsluttet før tid, er der ingen chance for, at tre Premier League-klubber undgår nedrykning.

 

Annonce