Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Express: PSG vil betale tæt på en milliard for Eriksen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.08.2018 Kl. 07:52
Den franske storklub er ifølge The Express klar til at sælge Angel Di Maria og Julian Draxler for at finansiere et bud på danskeren.

En lang række Spurs-stjerner har forlænget med klubben i nyere tid, men selvom forhandlingerne angiveligt er i gang, har danske Christian Eriksen endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt.

Og ifølge The Express skulle den franske storklub, Paris Saint-Germain, nu stå klar til at udnytte kontraktsituationen og forsøge at lokke danskeren væk fra England.

Tidligere i transfervinduet er Eriksen, der scorede 14 mål og lavede 10 assists for Tottenham sidste sæson, blevet rygtet til både Real Madrid og Barcelona.

Paris Saint-Germain er nu det seneste skud på stammen over klubber med interesse i den danske stjerne, og de franske mestre skulle angiveligt ville byde hele £100 millioner – svarende til knap 830 milllioner danske kroner – for fynboen.

Pengene skulle angiveligt findes i budgettet ved at sælge Angel Di Maria og Julian Draxler.

Men i og med at Tottenham ikke hentede nogle spillere i dette transfervindue, virker det usandsynligt, at klubben skulle være beredt på at sælge den danske midtbaneprofil. 

Spurs har ingen direkte erstatning på plads i stand til at udfylde Eriksens støvler, så et salg af danskeren kunne have ødelæggende effekt på Spurs ambitioner om at ende i top fire. 

Annonce