Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ex Arsenal-spiller: Derby er som en krig

Af Mads Bye Marboe
18.11.2017 Kl. 12:00
Lørdag spiller Arsenal og Tottenham det såkaldte North London Derby. Den tidligere Arsenal-spiller, Gabriel Paulista, mener, at opgøret kan sammenlignes med krig.

Gabriel Paulista forlod Arsenal til fordel for Valencia i sommer, men brasilianeren nåede forinden at optræde i det berygtede North London Derby.

Lørdag løber derbyet atter af stablen, og den brasilianske stopper ser opgøret som værende noget helt specielt.

– I løbet af dagen, da jeg skulle spille mod Tottenham, var det helt anderledes end at møde andre hold, indleder Gabriel over for Sky Sports og tilføjer:

– Det var som en krig. Lige så snart jeg ankom til London, blev jeg fortalt, at jeg kunne tabe til alle andre end Spurs. Arsenal har en bedre historie end Tottenham, og derfor bør de være over dem, men Tottenham har forbedret sig hver sæson. Deres manager er fantastisk, og de har fantastiske spillere.

Gabriel nåede tre sæsoner som Arsenal-spiller.

 

Annonce