Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Evra om maskinen Ronaldo: Han ville ikke lade mig spise færdig

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
12.08.2019 Kl. 20:14
Netop pensionerede Patrice Evra tilbragte over to sæsoner med Cristiano Ronaldo hos Manchester United.

Patrice Evra kalder Cristiano Ronaldo en maskine, og han har selv oplevet Ronaldos evige kamp mod at blive den topatlet, som han er.

Evra og Ronaldo spillede sammen i to og en halv sæson, hvor de nåede at vinde tre Premier League-titler og Champions League-trofæet sammen, inden Ronaldo skiftede til Real Madrid i 2008.

I et svar på Twitter, hvor et opslag hyldede Ronaldos ankomst til United for 16 år siden i 2003, hyldede Evra den 34-årige portugiser med ordet ’machine’.

Det stoppede dog ikke ved det for Patrice Evra, for han havde også anekdoter at fortælle om den veltrænede portugiser.

– Han er en maskine!! Bare lad være med at tage hjem til ham til frokost, det er som endnu en træningssession, skrev Evra på Twitter, skriver Daily Mirror.

Sidste år gik Evra i flere detaljer om Ronaldo og hans frokostvaner, da han snakkede med ITV World Cup Podcast.

– Jeg vil give råd til alle, når Cristiano inviterer dig til frokost, bare sig nej.

– Han sagde engang, Patrice, kom over efter træning.

– Jeg tog derover, du ved, jeg var allerede træt, på bordet var der kun salat, og enkel hvid kylling, så jeg var, okay, og vand, ikke noget juice.

– Vi startede med at spise, og jeg tænkte, at der ville komme noget stort kød efter, men der kom ingenting.

– Han spiste færdig, han rejste sig op, og han startede med at spille med en bold, lavede nogle ’skills’, og han sagde, ’Lad os spille two-touch’.

– Jeg var sådan, kan jeg lige spise færdig? Han sagde, ’Nej, nej lad os spille two-touch’.

– Vi startede med at spille. Efter vi havde spillet, sagde han, at vi skulle tage en svømmetur i poolen, jeg var færdig, sluttede Evra.

Det er altså ikke en badeferie at besøge Cristiano Ronaldos hjem, hvilket Evra oplevede på egen krop, men han er tydeligvis stadig en stor beundrer af Ronaldo.

 

Annonce