Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Evra: Manchester United-fansene "dræber" Paul Pogba

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.05.2019 Kl. 06:28
Den tidligere Manchester United-stjerne forventer ikke, at vi får Paul Pogba at se i Manchester United næste sæson.

Manchester United sluttede sæsonen af på værste vis med et skuffende hjemmebanenederlag til Cardiff,  hvilket fik visse Manchester United-tilhængere til at chikanere Paul Pogba, da han forlod banen.

Og den episode,  som der efterfølgende begyndte at florere videoer fra,  kan være sidste gang, vi får den franske midtbanespiller at se for De Røde Djævle,  mener Patrice Evra, der har ladet sig interviewe af Sky Sports.

– Jeg har ikke lyst til at bebrejde alle spillerne, for jeg tror, at visse spillere i klubben ikke selv aner,  hvorfor de er i klubben, fortæller Evra.

– Jeg tror, at Paul Pogba forlader klubben, for man har brug for at føle sig elsket, og man bliver nødt til selv at føle sig dedikeret til klubben.

Den tidligere Manchester United-back mener ikke, at Paul Pogba kan sætte kryds ud for nogle af kategorierne i øjeblikket,  og selvom Evra har forståelse for fansenes utilfredshed, kan han også sætte sig ind i landsmandens situation.

– Hvis Paul beslutter sig for at blive endnu en sæson og så smutte, eller han bliver i endnu flere år,  så kan det være, at tilhængerne vil elske ham, fordi de kan se, at han er dedikeret til klubben, siger Evra.

– Det skal ikke fremstå, som om jeg beskytter Paul, men når der er optrin som den mest tilhængerne efter Cardiff-kampen, så er det tilhængerne, der dræber Paul.

Annonce