Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-talent forklarer: Derfor afviste jeg PSG

Af Jeppe Augustsen
17.04.2019 Kl. 16:17
Henry Onyekuru forklarer, hvorfor han afviste et skifte til PSG og tog i stedet til Everton.

I sommeren 2017 skiftede Henry Onyekuru fra Eupen til Everton, men det kunne have været PSG.

Den 21-årige nigerianer havde bestået sit lægetjek, men efter en snak med sin mor besluttede han sig for at sige nej til franskmændene.

– Jeg var til lægetjek hos PSG en fredag, men vi skulle vente til mandag, fordi de gerne ville have en anden spiller på plads også. Jeg snakkede imellemtiden med min mor, og hun sagde, at hun bare ville se mig spille, fordi jeg var ung. Så skulle den rigtige klub nok komme senere, siger Onyekuru til BBC.

– Jeg besluttede mig for at lytte til min mor, og så afviste vi handlen med PSG. Jeg fortalte min agent, at det ikke blev en realitet. 

– Vi havde snakket med Everton før PSG, og vi vidste, at det ville blive svært at få en arbejdstilladelse, men de havde et godt forhold til Anderlecht og kunne få løst tingene, lyder det fra Onyekuru.

Henry Onyekuru blev udlejet til Anderlecht efter skiftet til Everton, og i denne sæson har han været udlejet til Galatasaray.

Annonce