Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-profil idømt tre kampes karantæne

Af Morten Bruun Jørgensen
16.04.2019 Kl. 20:02
André Gomes kommer ikke til at spille for Everton i de næste tre kampe på grund af en karantæne.

I weekenden tabte Everton højst overraskende med 2-0 mod Fulham, men nederlaget var ikke det eneste, som Merseyside-klubben kan tage med fra kampen. En af klubbens profiler dummede sig også gevaldigt og må nu tre dage i skammekrogen.

I løbet af kampen trådte André Gomes på Aleksandar Mitrovic, men hændelsen gik ubemærket hen hos kampens dommere, men TV-billeder har afsløret portugiserens ugerning, og det får nu konsekvenser.

Det engelske fodboldforbund har annonceret, at André Gomes er blevet idømt en karantæne på tre kampe.

– André Gomes går glip af Evertons næste tre kampe efter at have accepteret sigtelsen om voldelig adfærd. Det kommer som følge af en episode, som kampens dommere ikke så, men den blev fanget på video i det 95. minut af Premier League-kampen mod Fulham i lørdags, lyder det i udmeldingen fra FA.

Dermed kommer lejesvenden fra Barcelona, der har været fast mand og en stor profil på midtbanen for Everton, ikke til at spille mod Manchester United, Crystal Palace og Burnley. Dog er til rådighed i sæsonens sidste kamp mod Tottenham.

Annonce