Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-profil har ikke opgivet PSG-skifte

Af Søren Nørgaard
15.02.2019 Kl. 20:13
Everton-profilen Idrissa Gueye har ikke opgivet at skifte til PSG, der jagtede ham i vinterens transfervindue.

Everton-profilen Idrissa Gueye blev i vinterens transfervindue meldt på vej til den franske storklub Paris St. Germain. Franskmændene bød af flere omgange på den senegalesiske landsholdsspiller. Hovedpersonen indgav endda en transferanmodning, men Everton nægtede at sælge.

Efter transfervinduet lukkede i håbede Everton-manager Marco Silva, at den 29-årige midtbanespiller ville lægge skuffelsen fra sig. Idrissa Gueye har dog fortsat planer om at forlade Goodison Park, og håber, at det bliver allerede til sommer.

– Det var en drøm, som desværre ikke gik i opfyldelse. Alle spillere drømmer om at spille for de bedste hold og deltage i Champions League, udtaler midtbanespilleren til den franske sportsavis L´Equipe og fortsætter:

– Men jeg er stolt over, at en klub som PSG viste interesse. Nu hvor jeg ved, at en af Europas bedste klubber har fået øjnene op for mig, vil jeg arbejde endnu hårdere. Hvem ved, måske er det ikke slut med PSG og måske vender de tilbage med et nyt bud til sommer, slutter Idrissa Gueye.

Idrissa Gueye har spillet for Everton siden sommeren 2016, hvor han kom til klubben fra Aston Villa.

Annonce