Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-profil drømmer om topscorertitlen

Af Pelle Rigtrup
20.08.2018 Kl. 15:20
Evertons Richarlison drømmer stort efter tre mål i sæsonens første to kampe.

Everton måtte op med den helt store tegnebog, da de tidligere på sommeren hentede Richarlison i Watford for £40 mio. 

Indtil videre har The Toffees dog ikke fortrudt købet af den brasilianske offensivspiller, som efter to kampe står noteret for tre mål i Premier League. 

Den flotte start får 21-årige Richarlison til at drømme stort: 

– Jeg føler mig godt forberedt. Jeg kender rytmen og stilen i Premier League, hvilket er en stor hjælp, fortæller han til UOL Esporte. 

– Jeg vil være topscorer i Premier League, få Everton i Champions League og blive en del af det brasilianske landshold. 

Richarlison scorede i sidste sæson fem mål i 38 Premier League-kampe for Watford. 

Annonce